Hjemmeside

Hjemmeside

En hjemmeside er en lokation på internettet, der indeholder information i alt fra tekst, lyd, billeder, animationer og TV. Alle hjemmesider har en forside og mange har tilhørende undersider med yderligere oplysninger.  I tekniske termer er en hjemmeside basalt set en række koder. Jo mere avanceret indhold på hjemmesiden (smarte funktioner og effekter), jo mere komplicerede koder og scripts, som det kaldes. Betegnelsen hjemmeside er imidlertid et noget forældet udtryk, og de fleste anvender i stedet udtrykket ’website’. Det er blevet meget almindeligt at have sin egen hjemmeside som privatperson, og alle seriøse virksomheder er ligeledes repræsenteret online.
Gældende for enhver  god hjemmeside er, at den formidler sit budskab eller image til den rette målgruppe. Kommunikation er m.a.o. særledes vigtig, når man designer en hjemmeside. Form, funktioner, font og farver er nogle af de elementer, man bør overveje nøje. En god hjemmeside har således unikt og relevant indhold. Det skal gerne være kort og præcist formuleret med rammende overkrifter. Ydermere bør der være tilhørende billeder - navnlig hvis der er tale om en netbutik med varer.
Der findes i dag mange programmer til at lave hjemmesider, hvoraf nogle henvender sig til nybegyndere og andre til mere erfarne. Ønsker man derimod at slippe for al besværet med at oprette og designe hjemmesiden, findes der virksomheder, der tilbyder hjemmeside skabeloner, som hurtigt og nemt kan tilpasses efter behov.

Uanset hvilken fremgangsmåde man vælger, er først skridt når man ønsker at oprette en hjemmeside naturligvis at finde et emne. Dette er som oftest givet på forhånd, da behovet for en hjemmeside typisk opstår, når man ønsker at formidle information om et givet emne. Der er som udgangspunkt ingen grænser for, hvad man skrive om og hermed bruge sin hjemmeside til. Der findes ingen internet redaktører eller andre autoriteter, som blandet sig i en privateget hjemmesides indhold.